jpcoaching_perception.jpg

Perception is Reality (læs mere HER).
The more I see, the less I know for sure (John Lennon).

jpcoaching_rod.jpg

Hvis man ikke forstår et menneske, er man tilbøjelig til at betragte det som et fjols (Carl Gustav Jung).

Blog

NLP stavestrategi

2015-01-25

Personer der er gode til at stave og læse anvender ofte den samme strategi. Når de bliver spurgt, hvordan de ved et ord er stavet korrekt, svarer de typisk, at ”det ser rigtigt ud” eller ”det føles rigtigt”, hvilket indikerer en kombination af visuel og kinæstetisk indre repræsentation.

Ved at studere det nøjere, kan man finde ud af, at de læser ordet ud fra et indre mentalt billede (visuel repræsentation), der føles rigtigt (kinæstetisk repræsentation). De kigger ikke på de enkelte bogstaver, men på ordets form, når de læser.

DET ER DERFOR, DET KAN VÆRE SVÆRERE AT LÆSE EN SÆTNING, HVOR DER KUN BRUGES STORE BOGSTAVER. ORDENES FORM ER IKKE SÅ GENKENDLIGE, DA INGEN AF BOGSTAVERNE ER HØJERE END DE ANDRE ELLER STIKKER NED UNDER LINJEN. 

Sådan kan du hjælpe andre til at blive bedre til at stave og læse:

Du skal bruge nogle penne i forskellige farver og papir.

Skriv et kompleks ord (fx Bureaukrati, der ikke staves, som det udtales) på papiret, idet du bruger forskellige farver for grupper af 3 bogstaver fx Bureaukrati.

Læg papiret med ordet foran personen du skal hjælpe - ud til højre, hvis personen er højrehåndet (ud til venstre, hvis personen er venstrehåndet).

Tildæk ordet bortset fra de tre første bogstaver (Bur), og bed personen om at holde hovedet stille og kigge ned på ordet, for derefter at kigge op til venstre (for højrehåndede) og lave et mentalt billede af ordet (en visuel repræsentation). Fortsæt med på denne måde, at vise ordet i grupper af tre bogstaver, indtil hele ordet vises.

Når personen har et klart indre billede af ordet, anmodes personen om at stave ordet ud fra det mentale billede (ved at kigge op til venstre).

Når personen let kan stave ordet, anmodes personen om stave det baglæns ud fra det mentale billede (ved at kigge op til venstre).

Til sidst kan du evt. spørge til farven på det andet ”r” eller det andet ”a”, som personen let vil kunne svare på, hvis det mentale billede af ordet er klart og tydeligt.

Jo mere strategien øves, jo nemmere bliver det at anvende den, og med tilstrækkelig øvelse vil personen ubevidst begynde at anvende strategien (uden farver).

Andre ord til øvelse:

  • Diagnosticere
  • Accelerere
  • Disciplin
  • Penicillin
  • Ærgerlig
  • Diametral

Hvor tilfreds er du med din nuværende stavestrategi?


“Hvordan staver man til kærlighed” spurgte Grisling. “Man staver det ikke - man føler det” svarede Peter Plys.

 
Powered by CMSimpleRealBlog

jpcoaching_perception.jpg

Perception is Reality (læs mere HER).
The more I see, the less I know for sure (John Lennon).

jpcoaching_rod.jpg

Hvis man ikke forstår et menneske, er man tilbøjelig til at betragte det som et fjols (Carl Gustav Jung).