jpcoaching_perception.jpg

Perception is Reality (læs mere HER).
The more I see, the less I know for sure (John Lennon).

jpcoaching_rod.jpg

Hvis man ikke forstår et menneske, er man tilbøjelig til at betragte det som et fjols (Carl Gustav Jung).

Blog

Hader du også at sætte mål?

2013-01-13

Nytåret er den tid på året, hvor der opstilles flest personlige mål for fremtiden – nytårsfortsætterne!

Langt de fleste af dem vil ikke lykkes. I bedste fald er de glemt med udgangen af januar, men mange af dem vil desværre overleve og transformere sig til bidrag til lavere selvværd.

Gad vide hvorfor så mange målsætningsprocesser ikke lykkes? Vi ved godt, hvad der skal til, og vi besidder også de nødvendige evner og færdigheder, så hvorfor …? Årsagen skal oftest findes i manglende motivation!

Er du klar over, hvordan du motiverer dig selv? Vidste du, at næsten halvdelen af befolkningen ikke motiveres af at sætte mål?

Der er grundlæggende to måder, hvorpå mennesker motiveres. Der er enten noget, vi vil opnå (’hen imod’ af lyst), eller noget vi vil undgå (’væk fra’ af manglende lyst eller frygt).

I en given situation og kontekst har ca. 40 % af befolkningen ’hen imod’ som sin foretrukne præference, ca. 40 % har ’væk fra’ som sin præference, mens ca. 20 % har lige dele ’hen imod’ og ’væk fra’.

Ren ’hen imod’ motivation har det problem, at det ofte ikke er kritisk/har nogen negativ konsekvens, hvis ikke det lykkes. Eller der er andre ’hen imod’ motiver, der bryder forstyrrende ind. ”Jeg vil gerne holde op med at ryge, for at blive sundere (hen imod), men jeg har jo ikke fysiske skavanker (ingen ’væk fra’), og det giver mig en dejlig ro og afslapning i kroppen at snuppe en smøg (en anden ’hen imod’ forstyrrelse)”.

Ren ’væk fra’ har det problem, at motivationen er koblet på negative indre repræsentationer, i form af negative indre dialoger med hæmmende overbevisninger og negative indre billeder, der fastholder en negativ selvfølelse. Hvilket isoleret set ikke er noget godt udgangspunkt for at skabe forandringer i sit liv.

De målsætninger der lykkes er ofte kendetegnet ved, at der både er en ’væk fra’ og en ’hen imod’ motivation. Rigtig mange amerikanske topatleter kommer fra udsatte miljøer, hvor motivationen dels har været at søge mod anerkendelse og berømmelse, men så sandelig også at komme ud af dårlige sociale kår og kriminalitet.

Måske ønsker du at ændre din vægt? Du stiller dig op foran spejlet, og vil formentlig se noget, du ikke bryder dig om og gerne vil ’væk fra’. Du kobler lidt selvsnak og indre billeder på din nuværende tilstand og situation. Samtidig laver du en positiv repræsentation af din ønskede tilstand, bestående af positive støttende overbevisninger og indre billeder, som du ser ud, når du vejer mindre. Sammen med din coach, kan du koble det på din indre tidslinje, så din hjerne får det ordnet fra fortid over nutid og til fremtid.

Hvis du dagligt fastholder denne kombination af ’væk fra’ og ’hen imod’ motivation - og flytter balancen over tid, så det ikke bliver en fastlåst tilstand! - har du givet dig selv de bedste odds, for at lykkes med dine mål og ønsker for fremtiden.

PS: Din coach kan hjælpe dig med at finde din foretrukne motivationsretning, og koble den med dine øvrige foretrukne metaprogrammer, så du opnår det bedste fundament for at skabe personlige positive forandringer og undgår mislykkede målsætningsprocesser.


Der er to løftestænger, der kan sætte et menneske i bevægelse: interesse og frygt.
- Napoleon Bonaparte

 
Powered by CMSimpleRealBlog

jpcoaching_perception.jpg

Perception is Reality (læs mere HER).
The more I see, the less I know for sure (John Lennon).

jpcoaching_rod.jpg

Hvis man ikke forstår et menneske, er man tilbøjelig til at betragte det som et fjols (Carl Gustav Jung).