Coachende adfærd
Professionel coaching foregår i et fortroligt og magtfrit rum, præget af tillid og ligeværd. Her er rollerne tydeligt fordelt:
- Coachen har fokus på processen og forholder sig neutral
- Klienten har ansvar for indholdet og effekten
- Der arbejdes udelukkende med klientens dagsorden – coachen hjælper med at finde, følge og indfri den, og med at træde ind i et udvidende rum
Et sådant rum og en sådan relation kan aldrig fuldt ud etableres mellem en leder og en medarbejder. Alligevel kan det være særdeles formålstjenligt – både som leder og kollega – at kunne anlægge en coachende adfærd baseret på nysgerrighed og neutralitet.
Du kan med fordel tillægge din en coachende adfærd, når du ønsker at:
- Styrke medarbejderens ansvarsfølelse og ejerskab
- Fremme refleksion og selvstændig problemløsning
- Skabe motivation og engagement
- Udvikle relationer baseret på tillid og respekt
Når en medarbejder kommer til dig med en problemstilling, kan du støtte ved at stille åbne og refleksive spørgsmål:
Afklar problemstillingen og målet:
- “Fortæl mig lidt om den udfordring, du står med.”
- “Hvad ønsker du, resultatet skal være?”
- “Hvad vil det give dig at nå målet?”
Undersøg løsningsmuligheder:
- “Hvad har du overvejet som en mulig løsning?”
- “Hvilke andre muligheder ser du?”
- “Hvad kunne ellers være en vej frem?”
Skab en handlingsplan:
- “Hvad vil du konkret gøre?”
- “Hvornår vil du tage første skridt?”
- “Hvem kan støtte dig – og hvordan kan jeg hjælpe dig?”
Hvornår giver det mening for dig at bruge en coachende tilgang?
Den der tror, han er færdiguddannet er ikke uddannet men færdig.
- Kinesisk ordsprog