Pygmalion-effekten
Pygmalion er benævnelsen på et social-psykologisk forsøg fra 50’erne.
Robert Rosenthal forskede i sammenhængen mellem læreres forventninger til deres elever, og elevernes faktiske præstationer. Nogle lærere, der skulle have en ny klasse, blev instrueret i, hvilke elever der var henholdsvis dygtige og ikke dygtige. I virkeligheden var eleverne helt tilfældigt udvalgt.
Da skoleåret var omme, sammenlignede man elevernes præstationer, og fandt en usædvanlig stor overensstemmelse mellem elevernes resultater, og deres kategorisering som henholdsvis gode eller dårlige elever.
Rosenthal’s forskning viste, at når vi møder vore medmennesker med en grundlæggende indstilling om, at det de siger er klogt, relevant og vigtigt, så vil de også i højere grad være i stand til at sige kloge, relevante og vigtige ting - og hermed er en positiv spiral skabt.
Vores hjerne filtrerer og bearbejder alle de indtryk vi får, og prøver at finde mønstre, som vi kender, og som passer på det vi søger. "Det du fokuserer på, får du mere af".
Undersøgelsen var faktisk så overbevisende, at man valgte at afbryde forsøgene af etiske grunde. Man mente ikke, det var etisk forsvarligt overfor de elever, der blev kategoriseret som dårlige.
Pygmalion-effekten fortæller noget om, hvordan vore forventninger til omverdenen og vore medmennesker er med til at bestemme deres fremtid. Du kender sikkert selv oplevelsen af at blive bedre, mere effektiv, kreativ og produktiv, når du mødes med anerkendelse, respekt og tillid.
Når du som leder forstår at udnytte pygmalion-effekten positivt i din organisation, kan du skabe store positive forandringer.
Hvordan kan fokus på Pygmalion-effekten skabe positive forandringer for dig og din organisation?
Test din hjernes evne til "at få ting til at passe":
iøfgle en uerndsøeglse på Cmabrigde Uinvertisy, bteyedr det ikke noegt i hivklen rkækefløge bgotsavrene såtr i et ord, det esente vgitgie er at det frøtse og sdiste bgosatv i odret er på de rtete padlser. Rseten kan lngie vloaypk men du vil satdig vræe i snatd til at lsæe det. Det er frodi den mnenesekilge hejrne ikke lesær hevr bgotsav, men odret som en hleehd.