NØGLE

NØGLE-modellen er et værktøj, du kan bruge til at øge din forståelse for en bestemt situation, og når du skal træffe beslutninger.

Modellen kan give dig et overblik over, hvad du gerne vil, og grunden til at virkeligheden ikke allerede er, som du kunne tænke dig.

Nuværende situation:
Hvad er din aktuelle situation?

  • Hvad er det postive ved at have det, som du har det nu? Hvad er den positive intention (som skal opfyldes på anden vis)?

Ønsket tilstand:
Hvad er det, du ønsker at opnå? Er der et mål bag målet?

  • Konkret mål: Hvad vil du gerne konkret tænke, føle, gøre, tro på?
  • Beviseligt mål: Hvordan ved du, om målet er nået/ønsket opfyldt? Hvad skal du se, høre/sige til dig selv, føle, som fortæller dig, at du har opnået det, du gerne vil? Hvordan vil dine omgivelser vide, du har nået målet?  
  • Kontrol: Er det du vil opnå, noget du selv har indflydelse på? Når du har nået dit mål, hvordan kan du så bevare det, du har opnået? Er der noget eller nogen, der kan forhindre dig i at nå dit mål?  
  • Tid og sted: Hvor, hvornår og i forhold til hvem, ønsker du at nå dit mål? 

Grunden til den nuværende situation:
Hvad forhindrer dig i at opnå det, du gerne vil? Er der vaner der skal omlægges?

Findes forhindringerne i (neurologiske niveauer):

  • Dine omgivelser (steder, begivenheder, ejendele, fysiske rammer, årstiden, kollegaer), 
  • Din adfærd (handlinger, sprog, fysiologi, tilstande),
  • Dine evner og færdigheder (kompetencer, erfaringer, strategier),
  • Dine værdier (det der er vigtigt) og/eller overbevisninger (det der rigtigt/forkert)
  • Din identitetsfølelse (selvopfattelse, selvværd, selvtillid)?  

Ligevægtsskabende ressourcer:
Hvilke ressourcer skal du bruge for at overvinde forhindringerne?

  • Dine filtre, neurologiske niveauer, hjælpemidler, kraftkilder, reserver, energi, muligheder…) 

Effekten af forandringen (økologi tjek):
Hvad vil effekten være af, at du opnår dit mål?

  • Er der nogle negative konsekvenser for dig selv eller andre? Noget du/I kunne miste?
  • Er opnåelsen af målet i overensstemmelse med hvem du er eller gerne vil være?
  • Hvordan vil du få opfyldt den positive intention?

Handlemuligheder og planlægning

Når du har afdækket situationen gennem NØGLE-arbejdet, kan du lægge en plan.

Handlemuligheder:

  • Hvad vil du gøre for at nå dit mål?
  • Er det hensigtsmæssig i forhold til din intention?
  • Hvilke andre handlemuligheder har du?

Planlægning:

  • Hvornår vil du i gang med at handle på dit mål?
  • Er det noget du selv kan gøre eller er der andre, der skal involveres? Hvem?
  • Hvad vil du gøre, for at sikre dig, at de får handlet, så du kan nå dit mål?
  • Hvad skal du gøre, for at du får handlet på dit mål?
  • Hvad skal der til, for at du får handlet på dit mål?
  • Hvornår tager du det første skridt?
  • Hvad gør du derefter?   

Hvordan kan NØGLE-modellen være relevant for dig?


Alle vil udvikling, ingen vil forandring.

- Søren Kirkegaard

Undermenu