jp|coaching

Repræsentationssystemer

På samme måde som du ser, hører, mærker, lugter og smager den ydre verden, genskaber du de samme sansninger i dit sind og re-præsenterer verden for dig selv, ved at bruge dine sanser indad. Du kan enten erindre virkelige oplevelser fra fortiden eller forestille dig mulige (eller umulige) oplevelser i fremtiden. Du kan se dig selv løbe efter bussen (en erindret visuel forestilling) eller løbe rundt på månen i nissedragt (en konstrueret visuel forestilling). Det første er sket modsat det andet, men du kan repræsentere dem begge.

Du bruger dine repræsentationssystemer i alt, hvad du gør - erindrer, planlægger, fantaserer og løser problemer.

• Det visuelle system handler om, hvordan du skaber dine indre billeder, visualiserer, dagdrømmer, fantaserer og forestiller dig noget. Når du forestiller dig, du ser dig omkring på et af dine yndlingssteder eller ser en dejlig strand for dig, bruger du dit visuelle system
• Det auditive system bruges til at lytte til musik i dit indre, snakke med dig selv og genhøre andre menneskers stemmer. Auditiv tænkning er ofte en blanding af ord og andre lyde. Når du forestiller dig en vens stemme eller et musiknummer, bruger du dit auditive system
• Det kinæstetiske system består af dine interne og eksterne følelser for berøring og kropsbevidsthed. Når du forestiller dig, at du balancerer på en bom, forestiller dig følelsen af at røre ved en glat overflade, følelsen af at køre i rutschebane eller følelsen af at være lykkelig, bruger du dit kinæstetiske system
• Det olfaktoriske system består af erindrede og konstruerede lugte. Når du erindrer duften af juleand fra dit barndomshjem, bruger du dit olfaktoriske system
• Det gustatoriske system består af erindrede og konstruerede smagsoplevelser. Når du forestiller dig, du bider i en overskåret citron og fornemmer den skarpe, sure umiskendelige citronsmag brede sig i din mund, bruger du dit gustatoriske system
• Det auditive digitale system er et særligt repræsentationssystem, hvor virkeligheden opleves gennem indre dialog, og mening skabes gennem egen logik, fornuft og analyse

Tænkning er en blanding af alle systemer, ligesom oplevelse sker gennem alle sanser. Men ligesom nogle af dine sanser kan være bedre udviklet og foretrukne frem for andre, er nogle repræsentationssystemer også bedre udviklet.

De foretrukne repræsentationssystemer er som regel forbundet med en foretrukken eller usædvanligt veludviklet sans. Hvis du fx er meget opmærksom på det du ser, vil du sandynligvis bruge dit visuelle repræsentationssystem i din tænkning.

Der er naturligvis ikke nogen "rigtig" eller "forkert" måde at tænke på. Det afhænger af, hvad du ønsker at opnå. Kreative mennesker har en tendens til at bruge deres repræsentationssystemer fleksibelt.

Genkendelse af repræsentationssystemer

Når du udtrykker dig afsløres det, hvordan du - nonverbalt og verbalt - repræsenterer virkeligheden.

Nonverbalt gennem dit kropssprog, kropsholdning, åndedrætsmønster, stemmeleje, tonefald og øjenbevægelser.

	VISUEL	AUDITIV	KINÆSTETISK	AUDITIV DIGITAL
Formuleringer og ordvalg	Det kan jeg godt se (visuel)	Det lyder godt (auditiv)	Det føles rigtigt (kinæstetisk)	Det forstår jeg godt (AD)
Opmærksomhed rettet mod	Opmærksom på farver og hvordan ting ser ud	Opmærksom på lyde (lader sig nemt forstyrre af udefra kommende støj)	Opmærksom på velbefindende (hvordan stolen er at sidde på, temperatur i lokalet)	Opmærksom på om der er logik og mening i det, der behandles
Øjenbevægelser	Defokuseret eller opad mod højre eller venstre	I midterlinjen mod højre eller venstre	Under midterlinjen som regel til højre	Under midterlinjen som regel til venstre
Stemmeleje, tonefald og tempo	Generelt hurtig tale. Højt og klart stemmeleje	Melodisk tonefald, fyldig, med middel tempo. Ofte med en underliggende rytme	Lavt og dybere stemmeleje, ofte langsomt og lavt med mange pauser	Ofte monoton og uden de store udsving
Åndedræt	Højtliggende overfladisk åndedræt i øverste del af brystkassen	Jævnt åndedræt i midterste del af brystkassen	Dybere åndedræt fra maven	Varierer efter hvilket andet system der foretrækkes
Kropsholdning og bevægelser	Mere anspændthed i kroppen, ofte med strakt hals. Ofte tyndere kropstype	Ofte middel kropstype. Der kan være rytmiske bevægelser i kroppen, som om personen lytter til musik. Hovedet kan hælde til siden som i 'telefonstilling'	Afrundede skuldre, hovedet nede, afslappede muskler, måske med bevægelser mod maven og midlerlinjen	Ofte klassisk lytteposition med hånden under kinden
Måde at lære på	Lærer ved at iagttage hvordan ting gøres	Lærer gennem verbale instruktioner	Lærer ved at handle og direkte involvering	Lærer ved at indsamle informationer og fakta

 Verbalt primært gennem de prædikater du anvender:

• Visuelt: Se, kigge, billede, forestille, betragte, skimte, observere, illustrere, klart, lyst, mørkt, dunkelt, strålende, syn på, lyse op, farver, sort, hvidt, skygge, blomstre etc.
• Auditivt: Høre, lytte, lyder, klang, tone, ringe, klinger, siger, snak, musik, lægge en dæmper på, gå stille med, brage, larme, genkalde, råbe, stille, knaser etc.
• Kinæstetisk: Føle, fornemme, tage fat, gribe i egen barm, gå til hånde, mærke, flyde med, løbe igennem, påvirke, være glad for, glat som en ål, tørt, vådt, klemme på etc.
• Olfaktorisk: Dufter, lugter, stinker, parfumeret etc.
• Gustatorisk: Dårlig smag i munden, smage, aroma, parfumeret etc.
• Auditivt digitalt: Logisk, prioritere, analyse, argumentere, forstå, rationelt, argumenter, notere sig, tydelig fremstilling, diskutere, facts, give mening etc.

Kvaliteten af repræsentationer

Afhængigt af dit landkorts mønstre og deres kvalitet opstår dine følelsesmæssige tilstande. Filmindustrien har opdaget værdien af bruge forskellige effekter til at bevæge dig følelsesmæssigt, fx få dig til at "ryste af skræk" ved at anvende en bestemt billedstruktur og særlige lydeffekter. Helt på samme måde opbygges dine indre repræsentationer ubevidst (og bevidst, når du kender til NLP).

Kvaliteten af dine repræsentationer (strukturen) kaldes submodaliteter og kan eksempelvis bestå af:

• Visuelle submodaliteter: Associeret (du ser omgivelserne, som om du er i den situation, du tænker på) eller dissocieret (du ser et billede af dig selv i den situation, du tænker på) samt billedets størrelse, afstand, placering, farve, lysstyrke, statisk (foto), bevægelse (film), 2 eller 3 dimensionelt etc.
• Auditive submodaliteter: Stereo, mono, afstand, retning, ord, lyde, tydeligt, utydeligt, lydstyrke, klang, rytme, toneleje etc.
• Kinæstetiske submodaliteter: Placering i kroppen, omfang, form, temperatur, vægt, bevægelse, stilstand, udvidet, sammentrukket, balance etc.
• Auditive digitale submodaliteter: Samme liste som auditiv samt stemmens identitet (tilhører den dig selv eller andre), stemmens alder (hvis det er din egen, hvilken alder har den så)

Hvor god en instruktør er du for dine indre film? 

---

Der findes ingen kendsgerninger, kun fortolkninger.
- Friederich Nietzsche