Lerfuglen
Der var en gang en fugl, der var lavet af ler.
Den stod på en kaminhylde i en dagligstue, og kiggede ud af vinduet, hvor den så rigtige fugle flyve forbi. Den ønskede mere end noget andet i hele verden, at den også kunne flyve.
Lerfuglen sad på kaminhylden hele dagen og kiggede ud af vinduet. Den så disse vidunderlige skabninger, der svævede gennem luften med en ynde, lethed og frihed, som gik lige ind i hjertet på lerfuglen. Den sad der hele sommeren og ønskede og ønskede, at den kunne flyve ligesom dem.
En dag, mens lerfuglen sad på kaminhylden og kiggede på de frie fugle, lød der et - puf - i rummet. Der kom et lysglimt, og der sad der pludselig en magisk fugl, der strålede og havde skinnende farver i sine fjer.
Den magiske fugl sagde til lerfuglen: Jeg kan forstå, at du gerne vil flyve. Jeg vil opfylde dit ønske for dig, men først skal du udføre en modig handling. Når du har udført en modig handling, vil jeg opfylde dit ønske.
Og - puf - væk var den magiske fugl.
Lerfuglen blev straks meget begejstret: Wow, først skal jeg udføre en modig handling, og så kommer jeg til at flyve.
Men så tænkte den: Jamen jeg er jo en lerfugl. Hvordan skulle jeg kunne udføre en modig handling?
Og lige så hurtigt som lerfuglen var blevet begejstret, blev den ked af det. For den indså, at den aldrig ville kunne udføre en modig handling, og derfor aldrig ville komme til at flyve. Der var ikke andet for den at gøre, end at sidde på kaminhylden, og stirre ud af vinduet på de rigtige fugle, som fløj omkring.
Sommeren gik, vinteren med og det blev forår igen. Blomsterne spirede frem, og der kom blade på træerne. Det grønne kom tilbage, og det samme gjorde fuglene. Men i stedet for som før, at fylde lerfuglen med glæde, så fik bare synet af en fugl, eller lyden af et vingeslag, lerfuglen til at føle sig elendig til mode. For det mindede den om, at den aldrig ville komme til at flyve.
Efter nogen tid begyndte det triste humør at ændre sig til frustration og vrede. Og frustrationen og vreden blev så stærk, at lerfuglen kom til at ryste, og den tænkte: Jamen jeg vil flyve, koste hvad det vil!
Og dens rysten blev så kraftig, at den kom til at rokke. Og lige da den sagde: Jeg vil flyve, om det så skal koste mit liv røg den ud over kanten på kaminhylden, og fløj gennem luften, lige ned mod klinkegulvet, hvor den splintredes i hundredvis af stumper.
Og - puf - var den magiske fugl der igen. Den bredte sine vinger ud over lerstumperne, og de blev igen samlet til en hel fugl. Men denne gang var det ikke en lerfugl, det var en rigtig fugl. Og den fløj ud igennem det åbne vindue, ud til de andre frie fugle.
Trænger du også til at udføre en modig handling og få luft under vingerne?
Perception is Reality (læs mere HER).
The more I see, the less I know for sure (John Lennon).
Hvis man ikke forstår et menneske, er man tilbøjelig til at betragte det som et fjols (Carl Gustav Jung).