Transaktionsanalyse

Transaktionsanalyse er et værktøj, der hjælper dig til at forstå de tanker og følelser, der ligger bag det, du hører og siger.

Ego-tilstande

Når du kommunikerer med andre, er du påvirket af tidligere indtryk, oplevelser og erfaringer.

De handlemønstre du har lært i barndommen, samt den adfærd og de holdninger du har oplevet fra dine forældre (og fra andre der har opdraget dig), har sat kraftige spor i din personlighed. 

Derudover er du i stand til aktivt at indsamle og bearbejde nye informationer og handle rationelt ud fra dem uden indblanding fra barnet eller forældrene i dig.

Der opstår derfor tre såkaldte ego-tilstande:

  • Følelser og adfærdsmønstre fra dit indre Barn
  • Følelser og adfærdsmønstre fra dine indre Forældre
  • Nøgtern informationsindsamling og bearbejdning samt rationel handling derudfra. Denne tilstand kaldes Voksen

Når du kommunikerer med andre, vil du altid gøre det ud fra en af de tre ego-tilstande.

Ego-tilstandene hænger ikke sammen med faktisk levealder. Både et barn på 7 år, og en person på 55 år, kommunikerer fra alle 5 ego-tilstande.

Ingen af ego-tilstandene er "den bedste". Et velfungerende menneske springer fra tilstand til tilstand tilpasset den aktuelle situation.

Ego-tilstanden Forældre

Når du kommunikerer fra Forældre-tilstanden, sker det med følelser, holdninger og adfærd, du har optaget fra dine forældre og andre autoritetspersoner.

Ego-tilstanden opdeles i to: Kritisk Forældre og Omsorgsfuld Forældre.

Kritisk Forældre Omsorgsfuld Forældre

Typiske holdninger og adfærd:

Kritisk, krævende, fordømmende, fordomsfuld, straffende, truende, nedvurderende, autoritær.

Typiske holdninger og adfærd:

Omsorgsfuld, trøstende, støttende, hjælpende, rådgivende, beskyttende, bekymret.

Typiske udsagn:
(med passende tonefald og kropssprog)

  • Du må ikke ...
  • Du skal ...
  • Hvis ikke ... så
  • De er allesammen ...
  • Det duer ikke ...
  • Du duer ikke ...

Typiske udsagn:
(med passende tonefald og kropssprog)

  • Lad mig hjælpe ...
  • Kom, så skal jeg ...
  • Du skulle tage og ...
  • Pas på ...
  • Kan jeg hjælpe dig? ...
  • Så, så, det går nok ...

Job eksempel: Officer.

Matador figur: Mads Skjern.

Job eksempel: Sygeplejerske.

Matador figur: Katrine Larsen, grisehandlerens kone.

Ego-tilstanden Barn

Din barndoms oplevelser og indlærte følelsesmæssige handlemønstre er lagret og danner grundlag for tilstanden Barn. 

Ego-tilstanden opdeles i to: Naturligt Barn og Tilpasset Barn.

Naturligt Barn Tilpasset Barn

Typiske holdninger og adfærd:

Spontan, uhæmmet, nysgerrig, aggressiv, kreativ, klodset.
Udtrykker glæde, kærlighed, overraskelse, forventningsfuldhed.

Typiske holdninger og adfærd:

Frygtsom, sky, passiv, hysterisk, eftergivende, genert.

Typiske udsagn:
(med passende tonefald og kropssprog)

  • Ih, hvor ville jeg gerne ...
  • Du kan tro, det var dejligt ...
  • Jeg glæder mig ...
  • Skulle vi ikke prøve ...

Typiske udsagn:
(med passende tonefald og kropssprog)

  • Det kan jeg ikke finde ud af ...
  • Hvorfor er det altid mig ...
  • Det kan du selv være/gøre ...
  • Gør det noget, hvis jeg ...

Job eksempel: Komiker.

Matador figur: Iben Skjold Hansen (sagførerens datter).

Job eksempel: Receptionist.

Matador figur: Daniel Skjern.

Ego-tilstanden Voksen

I modsætning til Barn og Forældre er denne tilstand helt uden følelser.

Voksen

Typiske holdninger og adfærd:

Uden følelser, logisk og rationelt tænkende, indsamler og bearbejder data, beregner sandsynligheder, beslutter, reagerer nøgternt.

Job eksempel: Politibetjent

Matador figur: Doktor Hansen.

 

Hvad kan du bruge denne viden til?


God kommunikation er lige så stimulerende som sort kaffe, og det er akkurat lige så svært at sove bagefter.

- Anne Morrow Lindbergh