jp|coaching

Coachingens historie

Begrebet "en coach" stammer tilbage fra 1500-tallet og betyder oprindelig karet eller hestevogn. Billedligt talt kan man sige, at coachens (kuskens) formål var, at transportere mennesker til deres ønskede destination.

I 1970’erne blev begrebet coach typisk anvendt som synonym for en træner, en instruktør eller lignende og blev mest anvendt i sportens verden.

Coachingens udbredelse uden for idrætsverdenen begyndte i midten af 1970’erne, hvor nogle trænere begyndte at anvende deres erfaringer uden for idrætsverdenen. Én af pionererne på dette felt var Harvard-pædagogen Tim Gallwey, der gjorde op med den gængse opfattelse af, hvordan en coach arbejder. Han mente, at modstanderen i tennisspillerens eget hoved er større og stærkere end ham, der står på den anden side af nettet. Gallwey hævdede, at hvis en coach kan hjælpe en spiller med at fjerne eller reducere de indre forhindringer for præstationen, vil der ikke være brug for de store tekniske input fra træneren. Spilleren vil selv være i stand til at tilrettelægge sit spil, så det virker for ham.

Coaching gjorde sit indtog i dansk erhvervsliv i 1990’erne, og i dag er det mere og mere almindeligt, at coaching indgår som et element i den gode leders ledelsesstil, ligesom den gode leder selv opsøger en coach.

Coaching er også populært indenfor det private område, hvor mange anvender en coach for at nå deres mål (karriereplanlægning, balance mellem arbejde og privatliv, gennemslagskraft, selvværd, rygestop, vægttab og lignende).

Det er med coaching som med andet nyt og effektivt. Det får mange navne, former og mere eller mindre heldige udøvere, så begrebet risikerer at blive diffust og uklart. Der opstår behov for at definere begrebet for at opnå en fælles forståelsesramme.

Titlen coach er ikke en beskyttet titel. For at sikre etiske standarder og et tilstrækkeligt højt fagligt niveau indenfor professionel coaching, blev The International Coach Federation (ICF) oprettet i 1996. ICF definerer coachens ansvar gennem fire hovedpunkter:

• Coachen skal udforske, tydeliggøre og arbejde med det, udøveren ønsker at opnå
• Coachen skal opmuntre udøver til egenudforskning og -opdagelse
• Coachen skal få udøver til selv at komme med løsninger og strategier
• Coachen skal gøre udøver ansvarlig 

Med udgangspunkt i rødderne, kan vi sammenligne idrætspsykologi og coaching således:

IDRÆTSPSYKOLOGI	COACHING
Psykologiske faktorer som tanker, følelser, selvtillid, holdninger, stress og koncentration vil påvirke vore præstationer	Bygger på samme tanker og forskning om, hvordan de psykologiske faktorer påvirker vore præstationer
Ved at træne de psykologiske faktorer, kan vi lette læring og øge præstationer	Arbejder også med at lette læring og øge præstationer ved at træne de psykologiske faktorer
Indholdsekspert: Idrætscoachen definerer mål for ønsket præstation, instruerer, opfordrer til øvelse, giver tilbagemelding og evaluering	Procesekspert: Coachen sætter ingen mål for præstation. Udøver definerer selv indholdet i udviklingen, mens coachen tilrettelægger processen, som fører til udvikling. Coachen vil ikke instruere eller evaluere, men vil opfordre til øvelser og give tilbagemeldinger

 Hvor er forskellen, der gør en forskel for dig?

---

At vide hvad det rigtige er, og ikke gøre det, er mangel på mod.
- Konfutze