jpcoaching_perception.jpg

Perception is Reality (læs mere HER).
The more I see, the less I know for sure (John Lennon).

jpcoaching_rod.jpg

Hvis man ikke forstår et menneske, er man tilbøjelig til at betragte det som et fjols (Carl Gustav Jung).

Træn dine øjne

Ligesom dine øjenbevægelser kan afsløre din tænkemåde, kan du omvendt også bruge øjenbevægelser til at åbne op for tænkemåder, du måske ikke bruger så tit. Er din præference fx at tænke i en indre dialog, kan du åbne op for mere visuel tænkning ved at kigge opad.

Ofte drejer vi hovedet i stedet for at bruge øjnene, men i de efterfølgende øvelser skal du holde hovedet i ro, og dreje øjnene ud i yderstillingerne. Dette kan være anstrengende, og du skal derfor hvile øjnene efter behov. Find et hvilepunkt på væggen eller gulvet 4 til 6 meter væk, og hold blikket fast på punktet, indtil der er ro i øjnene.

Øvelse 1:
Sæt dig behageligt på en stol og hold hovedet helt i ro, mens du kigger vandret ud. Se nu opefter uden at bevæge hovedet, og hold blikket der, indtil der er ro i øjnene. Se så nedefter uden at bevæge hovedet.

Fortsæt et par gange med at se op og se ned. Skift til hvilepunktet og bliv der, indtil der er ro i øjnene.

Øvelse 2:
Se derefter helt ud til højre side uden at bevæge hovedet og hold blikket, indtil der er ro i øjnene. Se derefter helt ud til venstre uden at bevæge hovedet og hold blikket, indtil der er ro i øjnene.

Fortsæt et par gange med at se til højre og til venstre. Skift til hvilepunktet og bliv der, indtil der er ro i øjnene.

Øvelse 3:
Efter at have trænet øvelse 1 og 2 i en periode, kan øvelsen udvides til cirkelbevægelser.

Lad øjnene følge en kvart cirkel, halv cirkel eller en hel cirkelbevægelse. Hvis du laver øvelsen sammen med en anden, kan du lade vedkommende lave bevægelserne med en finger, som dine øjne skal følge.

Øvelse 4:
Sæt dig afslappet på en stol og hold hovedet helt stille, mens du kun bevæger dine øjne.

Bevæg dine øjne op og kig ud til højre, og derefter ned til højre. Bevæg øjnene skråt op over næseryggen og helt op til venstre, og herefter helt ned til venstre, og skråt op over næseryggen og helt op til højre, og helt ned til højre, og hen over næseryggen op til venstre og ned til venstre. Du kan forestille dig, du følger et vandretliggende otte tal, mens du fortsætter øvelsen i bløde bevægelser.

Skift nu retningen, mens du starter helt nede til højre og bevæger dig helt op til højre, og ned over næseryggen og helt ned til venstre og helt op til venstre og ned over næseryggen og ned til højre, mens du fortsætter rundt i bløde bevægelser i otte tallet.

Find en behagelig rytme og gentag efter behov.

Hvilke tænkemåder vil du gerne praktisere mere?


Nogle er født med blå øjne, andre må slås for at få dem.
- Ukendt

jpcoaching_perception.jpg

Perception is Reality (læs mere HER).
The more I see, the less I know for sure (John Lennon).

jpcoaching_rod.jpg

Hvis man ikke forstår et menneske, er man tilbøjelig til at betragte det som et fjols (Carl Gustav Jung).