jp|coaching

Framing og reframing

Din oplevelse af en situation afhænger af den ramme, du sætter situationen i.

En situation har ingen betydning i sig selv, men får det, når du sætter den i en kontekst eller en ramme (frame).

Såfremt du flytter situationen over i en anden kontekst eller ramme, vil den få en helt anden betydning og mening. Dette kaldes reframing.

Alle opfindelser eller nytænkninger må nødvendigvis være et resultat af en form for reframing. Forandringer kommer af, at vi forsøger at tilføje tingene en ny mening eller forståelse. 

Der findes to former for reframing:

Kontekstreframing

Bygger på den erfaring, at enhver adfærd er nyttig og brugbar i en eller anden sammenhæng. 

Er det fx godt eller skidt at grine eller at være alvorlig. Det kommer fuldstændig an på, om du er til fest eller til begravelse. Måske er det passende at være glad og grine, når du får udbetalt løn, men ikke hvis du modtager en fyreseddel.

Når du oplever en adfærd, der irriterer dig, kan du minimere eller ophæve virkningen ved at se adfærden i en anden ramme, hvor adfærden ligefrem vil være passende eller nyttig.

Gode spørgsmål: Hvor og hvornår ville denne adfærd være nyttig? Hvor ville denne adfærd være en styrke?

Indholdsreframing

Reframing af en generende begivenhed eller et ubehagligt udsagn kan også tage udgangspunkt i at give selve indholdet i adfærden eller sætningen en ny mening eller forståelse.

Indholdsreframing er især effektiv, når årsag kobles direkte sammen med effekt. Udgangspunktet for indholdsreframing er, at en oplevelse indeholder det, du vælger at koncentrere dig om.

En leder har indkaldt til et krisemøde i afdelingen klokken 8.00. Alle er mødt bortset fra lederen selv, og der høres forskellige udsagn i lokalet:

• Det er respektløst, at han ikke er dukket op endnu!
• Det er godt, han giver sig god tid til at få de sidste detaljer med i så vigtig en sag
• Han er ligeglad med os, når han lader os vente!
• Han går heldigvis i dybden med sine forberedelser, inden han møder frem

Det forhold, at han kommer senere - effekten - tillægges forskellige årsager afhængig af, hvor den enkelte vælger at fokusere.

Når du bruger indholdsreframing, er det vigtigt at undersøge den positive intention bag adfærden, så du kan flytte opmærksomheden fra adfærden og søge efter forudsætningerne - de positive hensigter eller intentioner - bag adfærden.

Det er ofte en lettelse at konstatere, at der bag enhver adfærd er en positiv intention. Antagelsen er virkningsfuld og nyttig i forhold til at arbejde med opmærksomhedsskifter. Synspunktet kan naturligvis ikke bruges til at forsvare eller legitimere uhensigtsmæssig eller uacceptabel adfærd.  

Gode spørgsmål: Hvad er denne adfærds positive hensigt? Hvordan kunne jeg ellers beskrive denne adfærd?

De to piloter

To piloter blev skudt ned under 2. verdenskrig. De overlevede og havnede i en jungle. 

Den ene tænkte: Det her er forfærdeligt, vi kommer ikke levende ud af denne jungle. Vi bliver sikkert overfaldet af de indfødte og måske ædt. Vi kan ikke finde mad, vi vil sulte, de vilde dyr er livsfarlige og planterne er giftige.

Den anden tænkte: Hvor er det heldigt, vi er havnet her. Vi kan måske være her så længe, at vi kan undgå at sætte livet på spil i krigen. Der er sikkert hyggelige landsbyer med indfødte, der vil give os mad, og vi kan deltage i deres fester. Her er masser af dyr, og sunde frugter og bær, vi kan leve af.

Situationen er den samme, men deres tanker er meget forskellige. Du kan forandre dit landkort ved hjælp af reframing.

Hvordan kan du bruge reframing til at hjælpe dig selv og andre?

---

Enhver kan blive vred. Men at blive vred på den rigtige person, med den rigtige styrkegrad, på det rigtige tidspunkt og af den rigtige grund - det er ikke let.
- Aristoteles