jp|coaching

Metamodellen

Du kommunikerer med ord ved at udelade, generalisere og forvrænge dybdestrukturen i din oplevelse til en talt overfladestruktur.

Metamodellen er et sæt sprogmønstre, der igen forbinder udeladelserne, generaliseringerne og forvrængningerne med den oplevelse, der fremkaldte dem. Metamodellens spørgsmål "vender op og ned" på sproget ved at arbejde på overfladestrukturen (det sagte) og tilvejebringe indsigt i dybdestrukturen bag den (den underliggende repræsentation).

Metamodellen indsamler informationer, klarlægger betydningen, identificerer begrænsninger og giver valgmuligheder. Den anvendes til at lytte, at spørge bedre og komme bag ordene.

Metamodellen består af 13 sprogmønstre, der er opdelt i 3 kategorier: 

Udeladelser

Vigtige informationer er udeladt, og det begrænser tanke og handling.

• Simple udeladelser
  Der mangler informationer fx "Det er vigtigt". Hvad er det præcist, der er vigtigt?
• Uspecifikke referencer
  Der er sket noget, men det er ikke klart, hvem der gjorde det, og hvem der blev påvirket fx "Der blev lavet fejl". Hvem gjorde hvad imod hvem? Præcis hvilke fejl blev der begået og af hvem?
• Uspecifikke verber
  Der blev gjort noget, men det er uklart hvordan fx "Det mislykkedes for mig". Hvordan præcis mislykkedes det?
• Sammenligninger
  Der foretages en sammenligning, men den standard der bruges er uklar fx "Jeg gjorde det dårligt". Dårligt sammenlignet med hvad?
• Manglende kilde (domme)
  Noget bliver bedømt, men det er ikke klart, hvem der foretager bedømmelsen, og hvilken standard der anvendes fx "Åbenbart er det ikke godt nok". Hvem siger, det ikke er godt nok og i forhold til hvilken standard?

Generaliseringer

Ét eksempel tages som repræsentation for en gruppe på en måde, der begrænser mulighederne.

• Universaler
  Ord som altid, aldrig, alle og ingen bruges som om der ingen undtagelser er fx "Jeg har altid ret". Altid? Har der nogensinde været et tidspunkt, hvor du tog fejl?
• Modale operatorer, nødvendighed
  Ord som burde, burde ikke, skal, skal ikke, må, må ikke, der sætter regler for, hvad der er nødvendigt og passende fx "Du burde ikke finde dette vanskeligt". Hvad ville der ske, hvis jeg gjorde?
• Modale operatorer, mulighed
  Ord som kan, kan ikke, i stand til, ikke i stand til, muligt, umuligt, der sætter regler for, hvad der er muligt fx "Jeg kan ikke fortælle ham det". Hvad forhindrer dig?

Forvrængninger

Informationer fordrejes på en måde, der begrænser valgmulighederne og fører til unødvendige problemer.

• Kompleks ækvivalens
  To udsagn antages at betyde det samme, selv om de ligger på forskellige neurologiske niveauer fx "Hun kommer altid for sent, (så) hun er ligeglad". Præcis hvordan betyder det, at hun kommer for sent, at hun er ligeglad?
• Nominaliseringer
  En proces er gjort til et subjekt fx "Jeg er bange for fiasko". Hvad er du bange for at gøre? (subjekt laves om til et verbum)
• Tankelæsning
  Der gættes på en anden persons indre tilstand uden bevis fx "Han kan ikke lide mig". Hvordan ved du, at han ikke kan lide dig?
• Årsag-effekt
  Det antages, at en persons adfærd automatisk forårsager en anden persons følelsesmæssige tilstand eller adfærd fx "Han får mig til at føle mig dårlig tilpas". Hvordan præcis tror du, at han gør dig syg?
• Forudsætninger
  Der ligger en uforvarende begrænsende antagelse gemt, men den udtrykkes ikke direkte fx "Hvorfor kan du ikke gøre noget som helst rigtigt?". Du synes ikke, jeg kan gøre noget som helst rigtigt? (Det tror jeg, at jeg kan)

En enkelt sætning kan indeholde flere forskellige mønstre, og nogle mønstre kan klassificeres under forskellige overskrifter.

Hvor opmærksom er du på dine egne foretrukne sprogmønstre?

---

Hvis tanker forvansker sproget, kan sproget også forvanske tankerne.
- George Orwell